Lørdag den 29. august
For godt fjorten dage siden bemærkede jeg de første gule blade blandt de grønne.
Jeg går tur med hunden. Han snuser, jeg iagttager, sådan har vi fordelt opgaverne. Vi går tre til fire gange hver dag, ofte samme steder, men hver gang nyt at iagttage, nyt at snuse.
Da jeg så de gule blade, tænkte jeg straks på Kirsten og vejen fra Gurre. Ikke kun tænkte, jeg sang i vilden sky inde i mig selv; jeg krøb helt ind i digtet.
Vi kan alle den første strofe: ”Det løvfald, som vi kom saa altfor nær,”. Erik Grib har sunget den på Tony Vejslevs melodi. Kim Larsen, Tom Frederiksen og en mængde andre gode musikere har fortolket den tekst, dette digt.
Frank Jæger skrev digtet efter en spadseretur i efterårets løvfald i Nordsjælland. Udgivet i debutbogen ”Dydige Digte”, 1948. Samme år giftede han sig med Kirsten. Samme Kirsten som begynder titlen på dette digt.
Digtet fortæller om de tanker og følelser der skabes ved konkrete oplevelser og stemninger. Om al tings skønhed i de små glæder og bevidstheden om forgængeligheden, men også om at tage minderne med. Minderne fra altings forgængelighed. Og om den nærhed der samtidig er til stede i øjeblikket.
Jeg oplevede ikke løvfaldet sidste år, jeg famlede mig frem, så indad og ikke udad. I år glæder jeg mig til løvfaldet. Til de smukke øjeblikke, til den forgængelighed som disse øjeblikke vil bringe mig, og give mine minder en ekstra styrke, en ekstra dybde. Som Frank Jæger har jeg også Kirsten i mine tanker og i mine minderne.
Digtet erindrer mig om sorgen og om glæden som hænger uløseligt sammen. Sammenbragt af en kærlighed jeg ikke ville have været foruden. Strofen ”Din lille varme haand sad fast i min,” giver mig altid gråd i øjnene og smil om læberne, sorrig og glæde.
Teksten er her gengivet som en affotografering fra ”Frank Jæger, udvalgte digte”. Udgivet af Gyldendals Bogklub, og trykt hos Krohns Bogtrykkeri i 1971.
Syng dig gennem teksten og bliv glad!
Kærlig hilsen Hans
YouTube:
Tom Frederiksen, Finn Olafsson & Torsten Olafsson
Kim Larsen
