Sorgens fire faser eller sorgens grundvilkår.
Refleksion
af Hans Sejr Stentoft
Siden jeg i maj 2019, hvor min samlever og hustru gennem 38 år døde af kræft, har jeg arbejdet med sorgen.
Jeg har læst artikler og kronikker, lyttet til foredrag med videre og da jeg fik begyndt på Den nødvendige Smerte oplevede jeg, at jeg ikke er det første menneske i verden der har de oplevelser om døden og tiden derefter som jeg har.
At pludselig at kunne sammenligne sig selv med andre mennesker er gavnlig for selverkendelsen.
Derfor vil jeg prøve beskrive disse faser, både ud fra den teoretiske, terapeutiske analyse og min helt egen virkelighed.
I Brinkmanns briks – Sorgen ændrer dig for altid, nævnes disse faser også, om end ikke alle sørgende mennesker passer heri, én af gæsterne kunne dog også finde sig selv i disse faser.
Men i sorgarbejdet er der ikke noget der er rigtigt eller forkert, der findes ingen simple opskrifter, det er vitterligt learning by doing!
Om døden
Det var traumatisk at møde døden, at blive adskilt. Den traumatiske situation rystede min grundvold og det føltes livstruende. I en sådan situation bliver man let bange, får dødsangst og bliver magtesløs. Det er ikke sikkert man mærker denne magtesløshed, for vores krop kæmper imod og fyldes med adrenalin, som man må håndtere denne sorg, denne smerte, det er at miste.
Om meningsløsheden
Vi ser ingen mening med døden, der er at miste de nære relationer, som er en stor del af ens personlighed. Man bliver paralyseret af meningsløsheden. Et liv uden mening, er et liv uden håb for fremtiden.
Når døden indtræffer for ens nærmeste, konfronteres man også med det ukontrollerbare liv; vi er magtesløse, vi kan intet stille op, døden er ultimativ.
Om aleneheden
Pludselig kommer aleneheden. Som en boomerang der kommer tilbage og rammer helt præcist.
Man er kastet ud i aleneheden og mærker det traumatiske møde med døden. Man skal lære at være alene med sig selv, og det kan føles både angstfuldt og stressende at møde denne forladthed. Man har vænnet sig til at være sammen med et andet menneske, har et fælles vi, der nu har ændret sig til en smerte i aleneheden.
Det er paradoksalt at ensomheden og smerten i den, at føle sig forladt, bedst kan mildnes sammen med andre mennesker, som er i stand til at rumme denne følelse af alenehed.
Om friheden
Friheden begrænses af ansvaret for eget liv, for det man vælger til eller fra. Det kan føles meningsløst at tale om frihed, når man er midt i en sorg. Men friheden er en del af vores eksistens for at komme videre i livet med sorgen. Citat fra ”Den nødvendige smerte”:
– Et gammelt indianerordsprog siger at man ikke må være på besøg i det land, hvor der er død, sygdom og ulykke, uden at sørge for at bringe en gave med derfra.
Derfor er det vigtigt at finde sin alenehed, at være hjemme, for at opleve en større ansvarlighed for de valg man træffer på vejen videre.
Kilder:
Marianne Davidsen-Nielsen & Nini Leick: Den nødvendige smerte. pp. 65-71
Radioprogram, P1, 03.06.2020: Brinkmanns briks – Sorgen ændrer dig for altid. Medvirkende: Svend Brinkmann samt gæster.
Du kan lytte til programmet her
