{"id":116,"date":"2020-04-15T12:31:41","date_gmt":"2020-04-15T12:31:41","guid":{"rendered":"http:\/\/xn--pbeggesider-x8a.dk\/?p=116"},"modified":"2020-06-05T12:23:58","modified_gmt":"2020-06-05T12:23:58","slug":"ynk","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/p\u00e5beggesider.dk\/?p=116","title":{"rendered":"YNK"},"content":{"rendered":"<p><strong>Om livet p\u00e5 en en-mands Karant\u00e6ne-Station<\/strong><br \/>\nESSAY<br \/>\n<em>af Hans Sejr Stentoft<\/em><\/p>\n<p>Det var blevet marts og den f\u00f8rste uge var n\u00e6sten g\u00e5et, f\u00f8r jeg sagde til mig selv: Hans, s\u00e5 er det nu, <strong>du SKAL ud,<\/strong> du skal til at v\u00e6re sammen med andre igen, for alvor! Jeg var kommet godt ti m\u00e5neder hen i min alenetilv\u00e6relse, alts\u00e5 siden min \u00e6gtef\u00e6lle d\u00f8de, og is\u00e6r havde jeg brugt de sidste tre m\u00e5neder p\u00e5 at blive rimelig tilfreds med mit eget selskab.<\/p>\n<p style=\"text-align: center;\"><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/xn--pbeggesider-x8a.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/06\/YNK-foto-1.jpg\" alt=\"\"><\/p>\n<p>Tiltr\u00e6ngt. Selvv\u00e6rdet var endt i k\u00e6lderen. Helt isoleret var jeg naturligvis ikke, jeg gik p\u00e5 arbejde, m\u00f8dte naboer, deltog i m\u00f8der i mit frivillige arbejde osv., men s\u00e5 var det ogs\u00e5 med at komme hjem igen.<br \/>\nMen i takt med at lyset udenfor vandt indpas og fortr\u00e6ngte m\u00f8rket mere og mere, henviste det til natten, begyndte mit selvv\u00e6rd ogs\u00e5 at f\u00e5 en opadg\u00e5ende formkurve, det var begyndt at lysne, ogs\u00e5 for mig.<\/p>\n<p><strong>Alt var positivt.<\/strong><\/p>\n<p>Da Danmark lukkede ned onsdag den 11. april, var det som at f\u00e5 en spand meget koldt vand i hovedet. Jeg rystede blot hovedet som en anden Broholmer og t\u00e6nkte, jeg har heldigvis mit arbejde at passe. S\u00e5 alt imens det meste af landet tilpassede sig med hjemmekontor, undervisning af b\u00f8rnene, skrappe forsamlingsregler osv. kunne jeg glad g\u00e5 p\u00e5 arbejde sammen med kollegerne, og jeg selv kunne m\u00e6rke min fremgang i selvv\u00e6rdet. Lige indtil det blev torsdag ugen efter og en hjemsendelse fra jobbet blev en kendsgerning: tre m\u00e5neder hjemme, du m\u00e5 ikke arbejde hjemmefra!<br \/>\nDa blev spanden med koldt vand st\u00f8rre og noget mere kold. Jeg kunne ikke ryste p\u00e5 hovedet denne gang, blot m\u00e6rke hvordan vandet skyllede selvv\u00e6rdet ud af hovedet, ud af kroppen.<\/p>\n<p><strong>Alt blev pludseligt negativt.<\/strong><\/p>\n<p>Der var et lysglimt, hjemsendelsen var med fuld l\u00f8n, firmaet blev kompenseret af staten, ikke det hele, resten betalte firmaet, s\u00e5 jeg var nok alligevel noget v\u00e6rd. S\u00e5 i l\u00f8bet af den kommende weekend genvandt jeg mit selvv\u00e6rd igen, jeg var nemlig begyndt at skrive sm\u00e5 historier p\u00e5 Facebook om mine oplevelser.<br \/>\nJeg skal fungere i denne anderledes tilstand med mindst to meter til de n\u00e6rmeste. Ikke kun de n\u00e6rmeste skal der holdes afstand til, men ogs\u00e5 de mennesker hvor der normalvis holdes afstand, skal der holdes afstand. Men alligevel virker denne afstand meget mere n\u00e6rv\u00e6rende med min elskede afd\u00f8de \u00e6gtef\u00e6lle; vi er sammen. T\u00e6t.<\/p>\n<p><strong>To meter.<\/strong><\/p>\n<p>Det lyder ikke af s\u00e5 meget men f\u00f8les som flere hundrede meter og jeg havde jo netop bestemt mig for at m\u00f8de mennesker, og det uden to meters afstand.<\/p>\n<p><strong>YNK \u2013 men det er ikke mig<\/strong><\/p>\n<p>Aflyste ferie, aflyste morgenmadsterrasser, aflyste firs \u00e5rs f\u00f8dselsdage, aflyste arbejdsdage, aflyste frokoster og aflyste tog. Men livet er ikke aflyst.<\/p>\n<p style=\"text-align: center;\"><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/xn--pbeggesider-x8a.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/06\/YNK-foto-4.jpg\" alt=\"\"><\/p>\n<p>Mennesker er generelt propmennesker, bliver man trukket ned, flyder man ovenp\u00e5 igen. Jeg er det selv, prop, lige rund p\u00e5 midten, flyder, om end der m\u00e5 tr\u00e6des lidt vande i vandspejlet. Men s\u00e5 er der ogs\u00e5 tid til at finde de sm\u00e5 ting. Se hvad solen kan g\u00f8re ved grene og blomster. Synger Solsorten ikke med en s\u00e6rlig glad lyd? G\u00e5ture p\u00e5 vejen, stien, ved stranden eller i skoven og m\u00e6rke vindens susen, duften og lydene fra de flittige musvitter; min far sagde de l\u00f8d som cykelpumper.<br \/>\nS\u00e5 bliver jeg levende, glemmer afstanden og alene-tiden og lever i nuet. M\u00e6rker hvordan jeg bliver gladere af at t\u00e6nke positivt midt i de negative pandemiopdateringer. Fordyber mig i vores f\u00e6lles liv der var engang, snart er det et \u00e5r siden min elskede d\u00f8de p\u00e5 st\u00e6rkeste vis. Samler de positive minde fra vores f\u00e6lles oplevelser. Finder gamle billeder og gl\u00e6des over gensynet og griner over vores udseende. Rydder op i skabe og skuffer og samler det vigtigste sammen og pakker, s\u00e5 jeg kan komme videre.<br \/>\nMen lige nu tr\u00e6der jeg i vande, med beh\u00f8rig afstand. Falder lidt til tilbage til den tilstand jeg var ved at bryde ud af for godt en m\u00e5ned siden.<\/p>\n<p><strong>YNK \u2013 men jeg falder ikke for det.<\/strong><\/p>\n<p>Lader tiden f\u00e5 en anden dimension. Bryder de fireogtyve timer ned og \u00e6ndrer p\u00e5 l\u00e6ngden af timerne, s\u00e5 jeg stadig kan g\u00e5 i seng ved toogtyve tiden og v\u00e5gne igen klokken seks.<br \/>\nSkulle nok g\u00e5 i bad, men venter lige en time. Eller to. Eller til i morgen.<br \/>\nDen brugte tid kommer ikke tilbage, det er en konsekvens, uanset l\u00e6ngden p\u00e5 tiden, s\u00e5 den brugte tid bruges til at komme i gang, komme fremad.<\/p>\n<p><em>Tager s\u00e5 det bad,<br \/>\nt\u00f8mmer s\u00e5 de skabe,<br \/>\npakker s\u00e5 de kasser og solen kommer igennem.<\/em><\/p>\n<p><strong>Kursen er sat.<\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Det var blevet marts og den f\u00f8rste uge var n\u00e6sten g\u00e5et, f\u00f8r jeg sagde til mig selv: Hans, s\u00e5 er det nu, du SKAL ud, du skal til at v\u00e6re sammen med andre igen, for alvor!<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":118,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[6],"tags":[],"class_list":["post-116","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-essay"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/p\u00e5beggesider.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/116","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/p\u00e5beggesider.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/p\u00e5beggesider.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/p\u00e5beggesider.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/p\u00e5beggesider.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=116"}],"version-history":[{"count":9,"href":"https:\/\/p\u00e5beggesider.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/116\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":180,"href":"https:\/\/p\u00e5beggesider.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/116\/revisions\/180"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/p\u00e5beggesider.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/118"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/p\u00e5beggesider.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=116"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/p\u00e5beggesider.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=116"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/p\u00e5beggesider.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=116"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}